Overordnede tanker om afhandlingen

Det er nu efterhånden så langt fremskredent med min afhandling, at jeg kan begynde at gøre mig nogle tanker om, hvad der skal stå i indledningen. Hvad er det egentlig jeg skriver om? Og hvorfor? I det følgende er nogle af de helt centrale overvejelser:

Forskning i den danske Søetats historie har i mange år haft sit fokus enten på de tekniske aspekter af dansk marinehistorie, med koncentration omkring skibbyggeriet og håndværkerstokken. Et andet aspekt, der har påkaldt sig stor interesse fra forskeres side, har været gruppen af søofficerer, der er særdeles velbelyst i kilderne, og som der er skrevet en mængde af afhandlinger, monografier og artikler om. Egentlig søkrigshistorie med analyser af slag og træfninger har primært beskæftiget sig med 1600-tallets krige og englandskrigene og har ikke haft den store relevans for nærværende afhandling. Dog skal det nævnes at enkelte artikler og en monografi om Store Nordiske Krig har beskæftiget sig en del med mandskabet og sociale forhold i Søetaten.

Den internationale forskning har igennem længere tid på meget frugtbar vis beskæftiget sig med social historie i forskellige landes flåder. Et klassisk værk, der har været en kilde til inspiration for nærværende afhandling, er N.A.M. Rodgers The Wooden World, an anatomy of the Georgian Navy, som udkom i 1986.  Dette værk er blot det fornemste eksempel på en hel genre, som i Storbritannien særligt har fokuseret på Nelsons tidsalder omkring år 1800.

Med inspiration i udenlandsk forskning og på baggrund af den hidtidige danske forskning har det derfor været oplagt at lægge fokus for denne afhandling på mandskabsforholdene i den danske Søetat i 1700-tallet. Afhandlingens perspektiv er dog bredere end de socialhistoriske værker, der er udkommet i eksempelvis Storbritannien. Det er det, fordi det i det danske materiale er naturligt at knytte landetablissementernes historie sammen med livet om bord på orlogsskibene.

På grund af det meget brede perspektiv er der en risiko for, at denne afhandling bliver opfattet som en generel socialhistorie om hele den danske Søetat i 1700-tallet. Det er imidlertid ikke hensigten. Det er ikke muligt inden for rammerne af en enkelt ph.d.-afhandling at komme så bredt omkring.  Imidlertid er det vigtigt at tydeliggøre sammenhængen mellem tjenesten i land og den sejlende tjeneste, idet dette netop synes at have været et særkende for den danske Søetat.

Leave a Reply