Ved hjælp af de nedenstående billeder vil jeg forsøge at nærme mig plads- og beboelsesforhold om bord på de store orlogsskibe i 1700-tallet. Det er primært mine egne, digitale fotografier, så jeg beklager, at kvaliteten ikke altid er i top.
Figur 1. Orlogsmuseets model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752.
Nat-Signaler for Hans Kongelige Majestets Orlogs Flaade og Signaler udi Taaget Vejer. Frederik d. 5.s atlas s. 38 i bd. 53.
I Frederik den 5.s Danske Atlas findes også ovenstående smukke signaltavle, der viser hvordan man signalerede med hhv. lanterner om natten og med kanonsalutter, musketsalver, hornsignaler, trommehvirvler og klokkeringen i tåget vejr. (more…)
SØERIDDEREN er smukt gengivet i denne tegning på s. 33 i bd. 53, hvor der er en mængde maritime motiver.
På Det Kgl. Bibliotek findes en fantastisk samling af land- og søkort blandet med forskellige kobberstik fra alverdens lande. Frederik d. 5. Kunne i stille stunder, når han ikke var beruset eller misbrugte tjenestepigerne, fornøje sig med at bladre i dem og svælge i smukke håndkolorerede kort over Sydamerika eller tegninger og kobberstik af f.eks. orlogsskibe. (more…)
Ved gennemsøgning af samlingen af ældre materiale på Marinens Bibliotek har jeg fundet et unikt værk bestående af 30 kobberstik af skibe i forskellige situationer med tilhørende forklaringer. Samlingen er fra 1760′erne, og jeg har ikke før været opmærksom på den. Jeg deler den hermed med andre maritimt interesserede.
Forklaringen indledes således: “Naar man forestiller sig at være en liden Kabel Længde fra en Orlogs Mand i Natura, med Øyet 60 Fod over Vandet, da vil omtrent Perspectiven blive rigtig paa disse Tegninger. Man maa antage dette Exemplar som om ethvert Blad var Nummeret, det første var No. 1. O.s.f. og kan der da siges at:”
Herefter følger forklaringer til tegningerne i deres nummerorden i en liste. I denne digitaliserede version er disse i stedet indsat som billedtekst under hvert billede. Efter billedteksterne følger denne tekst:
“Og da disse Stykker i Særdeleshed er nyttige til at giøre et Nat Signal=Bret af, eller og tegne et Nat Signal=Bret efter, saa er dette Aarsagen, hvorfore der undertiden følger nogle efter hverandre i en Stilling, og bestaaer da Forskiællen alene ved Seylene. Ligesaa er det af samme Aarsage, at de fleste er at see til Louward, thi om man saae dem ind i Læ, vilde Seylene giøre Signalerne ukiendelige.”
I Marinens Biblioteks eksemplar er indført med håndskrift: “Udgiven af Søe Lieut. Galterup.” Herunder: “tilhørende Wleugel” og “maa være udkommet i Aarene mellem 1764-77.” Hans Diderich Galtrup, 1741-1797, var søofficer og i hans biografi nævnes, at han forgæves forsøgte at sælge et “søstykke” til Kronprinsen, som dog ikke slog til. Maleriet ophængtes vistnok i stedet på Admiralitetet. Jeg har ikke kunnet opspore ham i Weilbachs Kunstnerleksikon. Hvis nogen kender noget til ham, er de meget velkomne til at skrive herom i kommentarfeltet.
Billederne er et enkelt middel til at forstå de formuleringer og vendinger, der findes i f.eks. Schiønnings dagbog eller i de mange skibsjournaler. God fornøjelse!
Figur 1. Henter Tøy=Ankeret hiem.
I Danmark er det gennemsnitlige vandforbrug per person i dag 120 liter om dagen. Vi går meget i bad, vasker meget tøj, laver mad og vasker op – og så drikker vi en smule af det også… Det er værd at holde sig i erindring, når man læser det følgende.
Tønde fra 1916, lavet til udvanding af saltet flæsk. Et af de mange formål, man brugte vand til om bord. Orlogsmuseet.
At have tilstrækkelige ressourcer af drikkevarer om bord på skibene var livsvigtigt. Man regnede som en tommelfingerregel med, at der blev brugt tre potter ferskvand og 2½ potter øl per mand per dag, hvilket svarer til ca. 5,3 liter væske i alt, hvoraf der dog også blev taget vand til madlavning, tøjvask, mv. (more…)