På Orlogsmuseet har vi mange fascinerende modeller. To modeller, som særligt påkalder sig opmærksomhed er de to af muddermaskiner fra 1700-tallet. Den ældste “Trampemaskinen” var drevet ved store hjul, som arbejdere gik inden i, og derved hævede og sænkede de grabber, der opsamlede mudderet fra bunden af Flådens Leje og Københavns Havn, som led under stadig tilstrømning af sedimenter. Den fascinerer museets yngste gæster og minder dem formodentlig om hamsterburet derhjemme. Vi skriver på udstillingsteksten, at den blev drevet af straffefanger, men det er kun til dels rigtigt, eftersom man ophørte at bruge bremerholmsfanger til arbejdet på Holmen i 1741. Efter den tid tilfaldt det hårde slid i trampemaskinens hjul Holmens almindelige arbejdere i divisionerne.
“Trampemaskine” fra første halvdel af 1700-tallet, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.
“Søbagge” konstrueret af Henrik Gerner, 1774, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.
Denne model bruges ofte som eksempel på, hvordan menneskelighed nød fremme i slutningen af 1700-tallet. I modsætning til den ovenstående var den nemlig drevet ved hestekraft. To heste gik i om spillet og drev spandkæden, der gravede mudderet op fra havnens bund. Maskineriet var meget rost i sin samtid, og Henrik Gerner var generelt højt estimeret for sin duelighed som skibskonstruktør.
Men når man har brugt de to modeller som ikoner på hhv. det gamle samfunds umenneskelige misbrug af straffefanger, og oplysningstidens humane fremskridt, er det en misforståelse. For det første blev den ældre model drevet af frie matroser, som ganske vist ikke nød arbejdet, men i hvert fald havde kontrakt og modtog løn. For det andet fandtes der hestedrevne muddermaskiner helt tilbage i 1600-tallet. Vi skal som historikere med andre ord altid være meget forsigtige med at anvende denne form for forenklede eksempler. For disse eksempler passer måske godt ind i et hegelsk verdensbillede, hvor vi alle går mod lysere og bedre tider; men hvis de samtidig forvrænger, hvad vi rent faktuelt ved om fortidens virkelighed, så er det knap så godt.
