Archive for April, 2008

18 Danske Maritimhistoriske Konference

Tuesday, April 22nd, 2008

PRINDS CHRISTIAN FREDERIKs kamp ved Sjællands Odde 1808 i en samtidig gengivelse af C. Butty, Orlogsmuseet.

Så går turen til Søværnets Artillerikursus Sjællands Odde (ASO blandt venner). Her er der den 25.-27. april maritimhistorisk konference arrangeret af Maritimt Kontaktudvalg (som jeg er medlem af). Konferencen er for alle interesserede i dansk maritim historie, og har altså både et civilt og militært aspekt. Jeg skal holde oplæg om “Avancementer i 1700-tallets søetat”, og der er mange andre spændende foredrag. Og her i 200-året for slaget ved Sjællands Odde er der naturligvis også både foredrag om og ekskursion til åstedet for den drabelige kamp, hvor “alle pigers ven” Peter Willemoes blev ramt af en kanonkugle og døde. Se mere på http://fyrskibet.dk/18-danske-maritimhistoriske-konference/.

KU linker til sine bloggere

Thursday, April 17th, 2008

Det er først for nylig gået op for mig, at der bliver linket til denne blog fra en side på Københavns Universitets hjemmeside. Universitetet forsøger at holde rede på de blogs, der føres af ansatte eller andre med relation til det ærværdige lærdomstempel i hovedstaden. Oversigten over mig og mine blogger-kollegaer findes på http://blogs.ku.dk/blogs/. Og hvis man vil holde sig ajour med, hvem der er flinke til at opdatere deres blog, så kan man følge med på http://blogs.ku.dk/.

Muddermaskiner

Thursday, April 17th, 2008

På Orlogsmuseet har vi mange fascinerende modeller. To modeller, som særligt påkalder sig opmærksomhed er de to af muddermaskiner fra 1700-tallet. Den ældste “Trampemaskinen” var drevet ved store hjul, som arbejdere gik inden i, og derved hævede og sænkede de grabber, der opsamlede mudderet fra bunden af Flådens Leje og Københavns Havn, som led under stadig tilstrømning af sedimenter. Den fascinerer museets yngste gæster og minder dem formodentlig om hamsterburet derhjemme. Vi skriver på udstillingsteksten, at den blev drevet af straffefanger, men det er kun til dels rigtigt, eftersom man ophørte at bruge bremerholmsfanger til arbejdet på Holmen i 1741. Efter den tid tilfaldt det hårde slid i trampemaskinens hjul Holmens almindelige arbejdere i divisionerne.

“Trampemaskine” fra første halvdel af 1700-tallet, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

“Søbagge” konstrueret af Henrik Gerner, 1774, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

Denne model bruges ofte som eksempel på, hvordan menneskelighed nød fremme i slutningen af 1700-tallet. I modsætning til den ovenstående var den nemlig drevet ved hestekraft. To heste gik i om spillet og drev spandkæden, der gravede mudderet op fra havnens bund. Maskineriet var meget rost i sin samtid, og Henrik Gerner var generelt højt estimeret for sin duelighed som skibskonstruktør.

Men når man har brugt de to modeller som ikoner på hhv. det gamle samfunds umenneskelige misbrug af straffefanger, og oplysningstidens humane fremskridt, er det en misforståelse. For det første blev den ældre model drevet af frie matroser, som ganske vist ikke nød arbejdet, men i hvert fald havde kontrakt og modtog løn. For det andet fandtes der hestedrevne muddermaskiner helt tilbage i 1600-tallet. Vi skal som historikere med andre ord altid være meget forsigtige med at anvende denne form for forenklede eksempler. For disse eksempler passer måske godt ind i et hegelsk verdensbillede, hvor vi alle går mod lysere og bedre tider; men hvis de samtidig forvrænger, hvad vi rent faktuelt ved om fortidens virkelighed, så er det knap så godt.

Jens Jacob Paludans ungdomserindringer

Thursday, April 17th, 2008

Jeg er som bekendt meget glad for personalhistoriske kilder. Og vores fornemste udgivne samling af den type kilder er “Memoirer og Breve” udgivet af Julius Clausen og P.F. Rist i 1920′erne. Her finder man blandt andet Jon Olafssons fantastiske beretning om sine meritter som bøsseskytte i 1600-tallet. Først for nylig er jeg blevet opmærksom på kommandør Jens Jacob Paludans Ungdomserindringer, der udkom i dette værk. Paludan levede 1781-1856, men bogen indeholder kun erindringer frem til 1808. Det er en herlig bog, som rummer sjældne indblik i hverdagslivet til søs. Hvilket jeg her skal give et par eksempler på.

Model af fregatten NAJADENs agterspejl, hvor bl.a. messen fandtes på banjerdækket under chefens kahyt.

(more…)

Søjlediagram baseret på Haxthausens officersliste

Wednesday, April 16th, 2008

Dette er en prøve. Det er første gang, jeg blogger via Word direkte ind i Wordpress, så det kan godt være, det går helt galt.

Næh – det gik jo meget godt. Men diagrammet er måske en smule svært at læse? Nå, det må jeg se, om jeg kan få gjort noget ved. I hvert fald har jeg nu konstateret, at det er pærelet at blogge direkte fra mit tekstbehandlingsprogram. Det gør tingene lidt enklere, så nu har jeg slet ingen undskyldning for ikke at blogge dagligt… ahemm. (more…)

En glemt krise?

Wednesday, April 16th, 2008

I sommeren 1769 udrustedes en eskadre bestående af otte orlogsskibe og to fregatter. Eskadren kom aldrig længere end Københavns Red og Sundet, hvor den dels var i heftig øvelsesaktivitet, dels dannede en festlig ramme om modtagelsen af den engelske hertug af Gloucester, Christian d. 7.s svoger, som besøgte Danmark den sommer. Udrustningen er nævnt ganske kort i Gardes værk om Søetatens historie, men ikke forklaret ud over, at der blev øvet og at hertugen blev modtaget. At udruste en eskadre på ti store skibe var særdeles bekosteligt, og selv ikke ønsket om at modtage den fornemme engelske gæst standsmæssigt, kan være den reelle baggrund for denne ødselhed. Peter Schiønning var med, og havde ingen ide om, hvad formålet med udrustningen var. Han skriver i et brev til sin bror i Norge bl.a.

Imidler Tiid giør vi en Haab u-leylighed med denne Escadre, vi giøre idelig klar Skib, Exercerer med Canoner, Haand Gevæhr, øver Folkene i ald slags Skibs arbeide, Rangerer med Chalupper, Skyder efter Skiben med Canoner og Haand Gevæhr, etc. Men det er uden tvivl ikke for dette Skyld, den er udlagt, da den koster som md siiger Kongen 40000 Rd maanetlig, og altsaa ville være for Kostbar.”

I brevet foreslår Schiønning, at udrustningen kunne hænge sammen med en krigsforberedelse mod Sverige, eller at den måske skulle have været til Middelhavet en tur med kongen. Hans gæt er lige så godt som mit. Jeg aner det ikke, og det undrer mig, at jeg ikke kan finde en forklaring.

Hvis nogen har en ide, må de meget gerne komme frem med den!