I sommeren 1769 udrustedes en eskadre bestående af otte orlogsskibe og to fregatter. Eskadren kom aldrig længere end Københavns Red og Sundet, hvor den dels var i heftig øvelsesaktivitet, dels dannede en festlig ramme om modtagelsen af den engelske hertug af Gloucester, Christian d. 7.s svoger, som besøgte Danmark den sommer. Udrustningen er nævnt ganske kort i Gardes værk om Søetatens historie, men ikke forklaret ud over, at der blev øvet og at hertugen blev modtaget. At udruste en eskadre på ti store skibe var særdeles bekosteligt, og selv ikke ønsket om at modtage den fornemme engelske gæst standsmæssigt, kan være den reelle baggrund for denne ødselhed. Peter Schiønning var med, og havde ingen ide om, hvad formålet med udrustningen var. Han skriver i et brev til sin bror i Norge bl.a.
Imidler Tiid giør vi en Haab u-leylighed med denne Escadre, vi giøre idelig klar Skib, Exercerer med Canoner, Haand Gevæhr, øver Folkene i ald slags Skibs arbeide, Rangerer med Chalupper, Skyder efter Skiben med Canoner og Haand Gevæhr, etc. Men det er uden tvivl ikke for dette Skyld, den er udlagt, da den koster som md siiger Kongen 40000 Rd maanetlig, og altsaa ville være for Kostbar.”
I brevet foreslår Schiønning, at udrustningen kunne hænge sammen med en krigsforberedelse mod Sverige, eller at den måske skulle have været til Middelhavet en tur med kongen. Hans gæt er lige så godt som mit. Jeg aner det ikke, og det undrer mig, at jeg ikke kan finde en forklaring.
Hvis nogen har en ide, må de meget gerne komme frem med den!
Hej Jakob. Spændende blog du fører.
Det kunne måske være en forløber for det danske bombardement af Algier i 1770. Krigen blev nemlig allerede erklæret i 1769, da man ikke kunne blive enig med Algiers leder, den såkaldte dey, om sikringen af den danske handel i Middelhavet.
Hej Rasmus,
Ja, jeg talte med Lars Struwe i dag, som var inde på noget lignende. Jeg er dog ikke helt sikker på at det var Algier, eftersom udrustningen blev besluttet allerede tidligt på året 1769, og spændingerne så vidt jeg kan se først tog til senere på året. Til gengæld mente Lars, at der var noget om snakken om det mulige togt mod Sverige. Det bliver det ikke mindre spændende af.
I efteråret 1768 trak det op til en krise mellem Sverige på den ene side og Danmark og Rusland på den anden. Hele 1769 var præget af denne krise, og udløste den skærpede dansk-russiske alliance af 13. december 1769. Den dansk russiske alliance trak Danmark ind i Ruslands krig med det Osmanniske Rige, idet Beyen af Alier brugte dette til erklæring af krig. reelt set ønskede han forhøjelse af sine årlige presenter. Jeg har skrevet herom i min artikel ”Danmark – småstat eller mellemmagt? En analyse af de dansk russiske alliancer i 1760’erne.” I HISTORIE, 2005, s. 209 – 246.
Bemærk i øvrigt, at der var kriser elelr krig i hvert eneste ti-år i 1700-tallet. Ole Feldbæk og andres tale om en fredelig periode er kun korrekt fsva. at Danmark ikke oplevede krig på dets territorium i peridoen 1720-1801. Men rigtigt mange gange var det kun et tilfælde, at en krig ikke brød ud. For søfolkene elelr hærens mandskab var dte ikek sjovt. I 1762 døde 3-4.000 norske soldater efter, at man ikke kom i krig med Rusland. I 1788-89 havde nordmændene tilsvarende tab efter en meget kort konfrontation med Sverige, hvor den danske (norske) hær nåede ned til Gøteborg.
Neat piece. You have done a great job as your web site is recommended by mobile + social media marketing pro Christian Dillstrom.