Billedkilde – Fr. 5.s Atlas på Det Kgl. Bibliotek

SØERIDDEREN er smukt gengivet i denne tegning på s. 33 i bd. 53, hvor der er en mængde maritime motiver.

På Det Kgl. Bibliotek findes en fantastisk samling af land- og søkort blandet med forskellige kobberstik fra alverdens lande. Frederik d. 5. Kunne i stille stunder, når han ikke var beruset eller misbrugte tjenestepigerne, fornøje sig med at bladre i dem og svælge i smukke håndkolorerede kort over Sydamerika eller tegninger og kobberstik af f.eks. orlogsskibe. Det er en helt unik samling, som vore venner på Kort- og Billedafdelingen på KB har digitaliseret og gjort tilgængelig for os alle hjemme ved vores egen computerskærm.

Her er bl.a. ovenstående smukke billede af SØERIDDEREN, men også håndtegnede kort over Flekkerøe Havn og Christianssand, der ofte brugtes som basehavn for flåden i Norge. Jeg kommer til at bruge flere eksempler herfra til at illustrere min afhandling.

Flådebasen i Frederiksværn i Norge, 1754, s. 44 i bd. 40.

Flekkerø Havn og Christianssand, s. 58 i bd. 40.

2 Responses to “Billedkilde – Fr. 5.s Atlas på Det Kgl. Bibliotek”

  1. [...] I Frederik den 5.s Danske Atlas findes også ovenstående smukke signaltavle, der viser hvordan man signalerede med hhv. lanterner om natten og med kanonsalutter, musketsalver, hornsignaler, trommehvirvler og klokkeringen i tåget vejr. De fine tegninger af orlogsskibe i mørkt vejr er i øvrigt paralleller til Galtrups tegninger, hvilket ikke er noget tilfælde. Galtrup anfører netop, at hans tegninger kunne anvendes som forlæg til signaltavler, hvormed han mente tavler som denne. En eskadre kunne vælge at aftale interne, hemmelige signaler, som der så skulle være en tavle med på hvert skib i eskadren. [...]

  2. [...] stammer som sagt fra Dr. Juliane Maries Atlas. Det er en parallel til Frederik d. 5.s Atlas, som jeg før har omtalt. Årsagen til, at den er medtaget i atlasset står hen i det uvisse. [...]

Leave a Reply