I samtaler med især engelske og amerikanske søofficerer er jeg ofte blevet spurgt, om flåden i Danmark betragtes som “the senior service”. Dette udtryk indikerer, at der i andre lande er en skelnen mellem værnene, og at f.eks. Royal Navy i England i egen agtelse er “senior service” i forhold til hæren. Den diskussion skal jeg ikke blande mig i. Men hvordan med Danmark og den danske flåde? Hvem husker f.eks. ikke Chr. IV på dækket af Trefoldigheden? Det må da være et tegn på, at kongerne havde et tæt samhørighedsforhold til flåden? Og hvad med Absalon og korstoget mod venderne? Der var da nogle langskibe og så videre… I forhold til min undersøgelse af Rangforordningen og antallet af kammerherrer fra Søetaten, (se afsnittet “Rang og Stand” nedenfor) kunne jeg i hvert fald konkludere, at kongen helst omgav sig med officerer fra hæren – som der naturligvis også var flere af i det hele taget. Om det er helt nok til, at man kan afsige en endelig dom og tilkende hæren rang af “senior service”, vil jeg ikke driste mig til at konkludere. Men i forhold til Bourdieu og det teoretiske aspekt har jeg i hvert fald nu et meget målbart udtryk for søofficerernes sociale kapital.
Flåden måtte igennem flere år kæmpe med, at hæren i form af Krigskancelliet havde foretræderetten for Kongen. Først med Danneskiold-Samsøe ændredes dette. Dette kan ses som en mindre fremtrædende position for flåden.
Man skal også huske på, at Storbritannien havde en anden strategi end Danmark-Norge, og at dette gav sig til udtryk ved en meget stor flåde og en hær der i store dele af 16.- og 1700-tallet var på under 30.000 mand. Dette skyldtes bl.a. borgerkrigen i mditen af 1600-tallet. I Danmark var forholdet ganske andereldes med en meget stor hær, og en i det nordeuropæiske sikkerehdskompleks ligeledes meget stærk flåde. Flådens mandskab var imidlertid langt sjældnere indkaldt, og alene de rent forholdstalsmæssige forskel mellem de to værn kan forklare en noget mere fremtrædende rolle for hæren.
m.v.h.
Lars
Som min gode vejleder så præcist pointerede, så har der tilbage i 15-1600-tallet været så stort sammenfald mellem land- og søofficerer, at det i den periode ikke rigtig giver mening at tale om det ene værns fortrin frem for det andet. Det havde jeg ikke tænkt på før, men det er jo logisk.
I øvrigt er jeg helt enig i din analyse af størrelsesforholdenes betydning.
KH
Jakob